
Bagt cheesecake med hindbær og hvid chokolade
Bagt cheesecake med hindbær og hvid chokolade
Instruktioner
Alle former for cheesecake plejer at være en succes til både små og store spisegæster.
Alle former for cheesecake plejer at være en succes til både små og store spisegæster, og denne ovnbagte New York-fortolkning vil heller ikke skuffe nogen. Serveres med friske bær for at fryde både smagssansen og øjnene.
Tid til forberedelse10 minutter
Klar på
Portioner12
Ingredienser
- 100 g Milda Flydende margarine
- 14 (182 g) digestive-kiks
- 100 g hvid chokolade
- 600 g stuetempereret Créme Bonjour naturel
- 180 g flormelis
- 3 stuetempererede æg
- 100 g stuetempereret Rama Mad 15%
- 9 g hvedemel
- 9 g vaniljesukker
- 1 knivspids salt
Hindbærpuré
- 50 g frosne hindbær
- 9 g flormelis
- Friske bær til servering
Instruktioner
- Sæt ovnen på 180°C.
- Blend digestive-kiks fint i en foodprocessor, og bland med Milda Flydende.
- Tryk ud i en tærteform med en aftagelig bund på ca. 22-24 cm. Bages i 10 min, og skal derefter køle af.
- Smelt den hvide chokolade, og lad den afkøle lidt.
- Brug en dejskraber, og rør flødeost og flormelis sammen til en glat dej.
- Tilsæt æggene ét ad gangen, og fortsæt omrøring med dejskraberen.
- Bland Rama Mad 15 %, hvedemel, vaniljesukker og salt. Tilsæt smeltet hvid chokolade til allersidst.
- Hæld blandingen over digestive-bunden.
- Passér de optøede hindbær, bland dem med flormelis, og hæld det i en sprøjtepose.
- Sprøjt små prikker af hindbærsauce på overfladen, og træk spidsen af en grillpind henover, så der tegnes et fint mønster.
- Sæt en bradepande med vand i ovnen. Sæt cheesecaken ind, sænk varmen til 125°C. grader, og bag kagen i 60 min.
- Når kagen er bagt, skal du åbne lågen og lade noget damp komme ud, og derefter kan du slukke for ovnen. Lad kagen blive stående i ca. 1 time. Lad den afkøle helt, og sæt den derefter i køleskabet natten over. Serveres med friske bær.
Cheesecake-blandingen behøver ikke piskes, den kan blot omrøres for at undgå, at der kommer luftbobler i massen. Resultatet bliver en endnu mere cremet cheesecake.